Jens Kaptain fra Haderslev fortsætter sit arbejde i Rotarys lovgivende
forsamling i Chicago.

 
 
Jens Kaptain fra Haderslev fortsætter sit arbejde i Rotarys lovgivende forsamling i Chicago.
 
I forbindelse med årsmødet i Rotary International, Distrikt 1461, som dækker hele Syd- og Sønderjylland samt Fyn, er den tidligere kommunaldirektør lørdag genvalgt til Council on Legislation (COL) i Chicago for en ny valgperiode fra 1. januar 2026 til 30. juni 2028. Jens Kaptain har hidtil været valgt i perioden 1. januar 2023 - 31. december 2025.

Council on Legislation (COL) betragtes som Rotary International' lovgivende forsamling, hvor delegerede fra hele verden, der repræsenterer Rotary' cirka 1,2 millioner medlemmer, mødes.
COL behandler både årlige resolutionsforslag og egentlige lovforslag hvert 3. år. På baggrund af beslutningerne skal 36.508 Rotary klubber i hele verden justere deres vedtægter i overensstemmelse med godkendelse af nye
lovforslag.

Fra polio til nødhjælp i Ukraine
- Det er både spændende og motiverende at møde så mange engagerede rotarianere fra hele verden på mine rejser og til kongresser og ligeledes også at være med til at sætte sit præg på en meget stor international organisation, siger Jens Kaptain.
- Rotary International er verdens største ledernetværk og samtidig en værdifuld humanitær organisation, der gør en forskel i større og mindre nødhjælpsprojekter over hele verden, tilføjer han.
Rotary har i et stærkt samarbejde med FN over 30 år stort set fået udryddet den vilde polio. Aktuelt har Rotary fokus på nødhjælpsprogrammer i Afrika med kvindehaver og brødfrugttræer.
Tilsvarende har nødhjælp til Ukraine og anskaffelsen af nødhjælpsgeneratorer, medicin og sygetransporter høj prioritet.
 
[Tekst og billede er gengivet fra JyskeVestkysten den 14. oktober 2025.]